Tre originale gaveidéer til modtageren, der har alt

Plakater
xx2

Der kan være mange gode grund til at give en gave til en person, man holder af. I Danmark og mange andre lande er der tradition for at give gaver i forbindelse med bestemte begivenheder såsom fødselsdage, konfirmationer, jul, bryllupper og meget andet. Af samme grund kan det være svært at finde på den helt rigtige originale gaveidé, hver gang man skal give en gave. Mangler du inspiration, får du her tre bud på originale gaver, du kan give modtageren, der er allersværest at give gaver til; nemlig personen, der har alt.

luftballon

Personlige plakater til hjemmet

Boligtilbehør har til alle tider været en populær gave, fordi de fleste mennesker går op i, at deres hjem ser pænt og præsentabelt ud, og at det ikke mindst føles rart og hjemligt. Det kan eksempelvis gøres gennem personlig indretning med masser af tilbehør, som emmer af personlighed og gør hjemmet til sit helt eget.

En type personlig boligtilbehør, som er blevet meget populær inden for de seneste år, og som i øvrigt udgør en fremragende gaveidé, er plakater eller posters. Posters fås med mange forskellige typer af motiver og i mange forskellige stilarter. De helt store fordele ved dem er, at de udgør en simpel måde at tilføre et hjem mere personlighed på, og at de som regel er billigere end eksempelvis et maleri el. lign. Derfor er det nemt at købe et par fine billedrammer og løbende skifte dine posters ud, når man synes, at indretningen trænger til fornyelse.

Vil du gerne vælge den helt personlige gave, som måske endda sender en lille hilsen til modtageren i sig selv, kan du vælge posters med tekstprint eller fine citater, der i særligt høj grad bidrager med personlighed til hjemmet.

Den kreative oplevelsesgave

Man går sjældent galt i byen med en kreativ oplevelsesgave. Har modtageren af din gave alle de materielle goder, man kunne drømme om, er oplevelsesgaven et formidabelt bud på en gave, der både er original, og som vil falde i god jord. Giv eksempelvis en oplevelse, som du og modtageren kan have glæde af sammen, og som er særlig karakteristisk for jeres relation til hinanden. Så vil gaven føles endnu mere speciel og personlig. Du kan enten købe en af de færdige oplevelsesgavebokse eller skræddersy gaven selv.

Hund i skov

Tilbehør til den firbenede ven

Er modtageren af din gave hundeejer, vil vedkommende med garanti sætte pris på en gave, der også er til gavn for den firbenede ven. Her er mulighederne mange, men vil du gerne være original, kan det være en idé at tænke lidt ud af boksen og spekulere i, hvilken type hundetilbehør modtageren af din gave kunne tænkes ikke allerede at eje. Vælg eksempelvis en smart hunderampe eller en sikkerhedsvest med lys. En sikkerhedsvest med lys er enormt praktisk til hunden og ejeren, som ofte er ude at gå tur i mørke eller tusmørke. Vesten gør det nemt at blive set i trafikken for både hund og ejer. Derfor er en sikkerhedsvest med lys både en original og brugbar gaveidé.

Skriv et svar