Hvilken form for hosting skal jeg vælge?

internet hosting

2 år siden |  0 comments  |  Tech

Ingen hjemmeside uden hosting. Dette er så sandt, som det er sagt, og derfor er det nærliggende at overveje, hvilken form for hosting man bør vælge, inden man kommer alt for langt i processen med at kode og designe ens hjemmeside. Der findes flere forskellige former for hosting, men er du ikke en ekspert, når det kommer til IT begreber, vil vi først kort gennemgå, hvad hosting egentlig er, og hvorfor du skal tage dig tid til at vurdere hvilken løsning, der passer bedst til dit behov.


Hvad er hosting?


Hosting er kort sagt det, der gør det muligt, at din hjemmeside kan tilgås af andre via internettet. Hosting foregår via en række servere, hvor din hjemmesides data er opbevaret og bliver tilgængeliggjort for andre. En stor del af hjemmesiderne på nettet er tilknyttet et såkaldt webhotel, som står for hosting af de pågældende hjemmesider.



Men hvorfor er det så vigtigt, at have en stabil og pålidelig hosting? Spørg indledningsvist dig selv, om du finder en hjemmeside troværdig, hvis den er a) ufattelig langsom og b) ofte nede/utilgængelig? Nej vel? Der findes et utal af forskellige hostingtjenester i Danmark og udlandet, og du kan meget vel ende med at vælge en løsning, som får din hjemmeside til at fremstå uprofessionel, hvilket får kunderne til at løbe skrigende væk. De billigste webhoteller koster håndører, men har du en stor, krævende hjemmeside, er det langt fra sikkert, at et mindre webhotel er den rette løsning for dig.


Hvilke former for hosting findes der?


Man opdeler normalt hosting i to kategorier – shared hosting og dedikeret hosting. Shared hosting er en model, der er baseret på, at hundrede- eller tusindvis af hjemmesider deler de samme servere og dermed hostes samme fysiske sted. Hvis disse servere fejler eller oplever strømsvigt, vil alle hjemmesider hostet her være nede i den periode, hvor serverne er utilgængelige. Shared hosting er en fin løsning til små hjemmesider eller for virksomheder, der ikke har det store behov for eller budget til dedikeret hosting.



Dedikeret hosting er, modsat shared hosting, en metode, hvor serverne udelukkende hoster én hjemmeside eller én virksomheds websites. Her belastes serverne altså ikke af et stort antal hjemmesider, der alle kræver plads og båndlægger deres del af serverkraften. Dedikeret hosting bruges primært af større virksomheder eller meget krævende hjemmesider, som har behov for stabilitet, pålidelighed og kontinuitet. Du kan læse mere info på wikipedia.org.


Hvad skal jeg vælge?


Den bedste løsning er ubetinget dedikeret hosting, hvis man har budgettet til dette, men shared hosting er også ganske udmærket for nystartede hjemmesider, der ikke kræver det helt vilde. Er dit website derimod en diva, og har du brug for dedikeret hosting, kan du læse mere på dette link: https://www.netgroup.dk/produkter/dedikeret-server-hosting/. Her tilbyder man dedikeret løsning til danske virksomheder til overkommelige priser, så selv nye iværksættere kan få et kraftfuldt og stabil hosting, der meget, meget sjældent svigter. Det er din garanti for en ekstremt høj oppetid, der flirter med de 100 %.



EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Benyt dig af casino-tilbud

Mange mennesker har efterhånden fået øjnene op for casino-tilbud, da det virkelig kan give et sprøjt af positivitet til deres hverdag. Mange folk keder sig en lille smule i hverdagen, da den godt kan gå hen og blive en smule triviel. Så det er helt s...

READ MORE

Ny til linkbuilding? Så læs med her

Der er meget mere til linkbuilding end man lige umiddelbart tror, og hvis du er helt ny, er artiklen her et fornuftigt sted at starte. Efterhånden er der mange som selv kan konstruere en hjemmeside og lave den basale optimering, som er nødvendig for...

READ MORE