Fars yndlingsværktøj

hækkeklipper

2 år siden |  0 comments  |  Bolig

Enhver handyman med respekt for sig selv har styr på både sit værksted og haveskur. Der kan han finde værktøj og udstyr til enhver situation, problem eller projekt. Uanset om det handler om at få sat en gipsvæg op, få ordnet en dryppende radiator, få malet køkkenet eller få sat hylder op, er en rigtig handyman klar til at tage kampen op på hjemmebanen. Hvis du ikke føler dig helt så tjekket endnu, så læs med her og få tips til, hvilke stykker værktøjer, du burde overveje at anskaffe dig, så du er klar, når den næste gør-det-selv krise opstår derhjemme.

Styr på huset


Der findes rigtig meget værktøj til indendørs brug, men selvfølgelig er det ikke alt, der er lige essentielt at eje. Har man en boremaskine og et sæt skruetrækkere, hvor nogle af dem har lige kærv, nogle har torx-toppe og et par stjerneskruetrækkere, er man allerede godt på vej. En hammer er ligeså vigtigt et grundværktøj at have. Hertil følger, at et bredt udvalg af skruer og søm er nødvendige. Derudover er der også en række andre ting, der er gode at have ved hånden: En tommestok og et vaterpas er gode til, når man for eksempel skal hænge diverse ting op, måle ud og sørge for at alt det, man hænge op er lige. Hvis man vil udvide sit arsenal inden for værktøj, kan man opgradere og købe forskellige former for save. Den klassiske fuksvans kan fungere til det meste, men hvis man alligevel vil øge niveau og sætte barren ekstra højt for sine mandlige venner og bekendte, bør man anskaffe sig både en rundsav og en stiksav. Selvom du aldrig får brug for dem, ser de professionelle og respektindgydende ud, når de hænger på væggen i værkstedet.

Hold på haven


Når man har fået indrettet det perfekte mandige værksted, er tiden kommet til at vende blikket udad. Bogstaveligt talt. Tag et kig i haveskuret og se, om du virkelig har alt det, der skal til, for at gøre Søren Ryge jaloux. Hvis du er i tvivl, kommer her et par minimumsredskaber: Først og fremmest skal der være styr på en form for græsslåmaskine. Hvad end det er en klassisk cylinderklipper, en elektrisk eller benzindreven plæneklipper eller en havetraktor, så bør dette være førsteprioriteten. Dernæst bør grundlæggende haveredskaber som en rive, spade, skovl, kost og hakke selvfølgelig også være at finde i haveskuret. Ønsker man dernæst at opgradere på havefronten, bør de næste værktøjer, man anskaffer sig være endnu mere imponerende. En motorsav, drænspade og en hækkeklipper er gode bud på blæret haveudstyr. Skulle du sidde og være i tvivl om, hvordan du finder alle disse værktøjer, når nu der findes et utal af forskellige mærker, modeller og varianter, så findes der heldigvis en lang række sammenlignende hjemmesider, der kan råde om alt fra specifikationer til forskellige prisklasser. Prøv for eksempel at besøge hækkeklipper-test.dk og se, hvordan de sammenlignende hjemmesider fungerer. Så hvis du kigger ud på værkstedet eller i haveskuret og synes, det ser en kende tomt ud, så har du nu en tjekliste til næste gang, du går i et byggemarked!

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Kender du disse pendellamper?

Der bliver mange steder sat pris på pendellampens mange indretningsmæssige funktioner. En pendel lampe har opnået en stor plads i de danske hjem. Mange danskere har en sådan lampe hængende over spisebordet, og det er der en god grund til. Pendellampe...

READ MORE

Er bordfodbold foreneligt med det moderigtige hjem?

Bordfodbold er et spil, som over de seneste par år er gået hen og blevet rigtigt populært. Spillet er da også sjovt og underholdende, og det er et af de få spil, hvor alle kan være med. Spillet har den fordel, at det er nemt at komme i gang med, men...

READ MORE

Sådan finder du et billigt boliglån

Når du skal købe en bolig, er noget af det vigtigste selvfølgelig, at du finder et billigt boliglån til at finansiere din bolig. Hvilken bolig du vælger, og hvor du skal bo henne, er selvfølgelig også vigtigt. Grunden til, at det er så vigtigt at fin...

READ MORE