Aidsnet på den internationale aids konference i Wien

15/07-2010



AIDS 2010 og Facebook-blog

En række Aidsnet medlemsorganisationer og Aidsnets koordinator repræsenterede Aidsnet på den nyligt afholdte internationale Aids-konference. I forbindelse med konferencen er der oprettet en blog på Facebook, under det sigende navn Aidsnet AIDS 2010 Blog. Det er ikke en gruppe, og man kan ikke melde sig ind - men siden er åben for alle interesserede. Den kan findes her: http://www.facebook.com/home.php?#!/pages/Aidsnet-AIDS-2010-Blog/135489373143153?ref=ts eller ved at søge på navnet - Aidsnet AIDS 2010 Blog. Gå derefter ind under "diskussioner". Her kan man lægge indlæg eller fotos ind, kommentére eller læse med. Husk at oprette et nyt emne med en sigende titel for bloggens emne, medmindre man svarer på et tidligere indlæg. Alle er velkomne til at bidrage!


Aidsnet publikation præsenteret på konferencen

Institut for Menneskerettigheder har, med støtte fra Aidsnet, udgivet rapporten "HIV/AIDS and the International Human Rights Treaty Bodies 2005-2010 - A Mapping and Review of the Human Rights Treaty Body Recommendations", som Steven Jensen præsenterede på konferencen, og fik meget positiv respons på. Rapporten viser hvordan de internationale treaty bodies (fx Børnekommitteen og Kvindekommitteen) har håndteret hiv som et menneskerettighedsanliggende. Disse anbefalinger kan spille en vigtig rolle i forhold til at udforme strategier og programmer med fokus på hiv-relaterede menneskerettigheder og kan bruges som et advocacy-redskab til at holde anbefalingerne op imod hvorvidt disse faktisk bliver fulgt. Der har blandt andet været interesse for at bruge rapporten til arbejdet med at sikre MSM rettigheder i forhold til Hiv. Rapporten kan downloades som pdf-fil her.


AIDS 2010 eftermøde

Som tidligere annonceret holder vi "eftermøde" om aids-konferencen . Der vil være oplæg fra 3 danske deltagere på konferencen:

-Jakob Sloth-Madsen, international projektmedarbejder, AIDS-Fondet.

-Jan Gerstoft, Rigshospitalet.

-Jan Fouchard, Sundhedsstyrelsen (afventer bekræftelse)

Hver oplægsholder vil supplere sin præsentation med udvalgte videoklip fra konferencen.

Tid og sted: 2. september, kl. 13.30 - 16.30, Red Barnets kantine, 5. sal, Rosenørns Alle 14, 1634 Kbh V

 

UNAIDS Outlook Report

Den 13. juli udgav UNAIDS sin Outlook report som optakt til aids-konferencen. Rapporten fortæller blandt andet om dalende smitterater blandt unge i flere afrikanske lande og giver anbefalinger til, hvordan behandlingsindsatsen bør se ud fremover. Læs her: http://www.unaids.org/outlook/Default.aspx?langChange=en

 

Danmark får karakterbog

Under aids-konferencen bliver en evaluering af bidrag til den Globale Fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria offentliggjort. Danmarks performance er også blevet evalueret af en international gruppe af hiv/aids-organisationer (herunder AIDS-Fondet). "Country Donor Report Cards" bliver offentliggjort ved en pressekonference torsdag den 22. juli kl.11:00 i Press Conference Room 3.

 



Tilbage